Skinbooster

Fugt, spændstighed og glød

En skinbooster er til dig, der ønsker at arbejde med hudens fugtbalance, struktur og spændstighed uden at ændre ansigtets form. Behandlingen placeres i huden og tilpasses det område og det behandlingsmål, vi aftaler.

Klinik Jeunesse i Ringsted. Logodesign

Hvad er skinbooster?

Skinbooster er en hudforbedrende behandling med hyaluronsyre. I modsætning til en klassisk filler er formålet ikke primært at skabe volumen eller kontur, men at understøtte hudens fugt, elasticitet og overordnede kvalitet.

Forundersøgelse og betænkningstid

Da Ejal 40 er en injicerbar behandling med hyaluronsyre, hører den under reglerne for ikke-permanente fillers. Inden din første behandling skal du derfor gennemføre en forundersøgelse, hvor dine ønsker, din hud, relevante helbredsoplysninger og behandlingens muligheder og risici gennemgås. Hos Klinik Jeunesse foretages forundersøgelsen af Louise inden for klinikkens registrering og delegation.

Efter forundersøgelsen gælder mindst to dages betænkningstid, før den første behandling kan udføres. Forundersøgelse og første behandling kan derfor ikke finde sted samme dag.

Sådan foregår behandlingen

Der kan være små hævelser eller synlige stikmærker umiddelbart efter. Det anbefalede antal behandlinger og interval afhænger af produktet, huden og behandlingsmålet.

1.

Vi gennemgår dine ønsker og vurderer huden og de områder, du ønsker behandlet.

2.

Der lægges en individuel behandlingsplan, og huden fotograferes som en del af journalføringen.

3.

Huden afrenses grundigt.

4.

Produktet placeres med små stik i det aftalte område.

5.

Behandlingen afsluttes med vejledning om reaktioner og pleje efter behandlingen.

Hvilke områder kan behandles?

  • Ansigt
  • Hals
  • Décolleté
  • Andre områder efter individuel vurdering

Resultat og holdbarhed

Resultatet udvikler sig gradvist. Huden kan opleves mere fugtmættet, spændstig og ensartet. Effekten og holdbarheden er individuel, og vedligeholdende behandling kan være relevant.

Bivirkninger og risici

Rødme, ømhed, hævelse, blå mærker og små ujævnheder ved indstiksstederne kan forekomme. Som ved andre behandlinger, hvor et produkt placeres i huden, findes der også risiko for infektion, knudedannelse og sjældne karkomplikationer. Du får individuel information og eftervejledning inden behandlingen.