OM KLINIK JEUNESSE

Tryghed fra første samtale

Tryghed handler både om den faglige kvalitet og om at føle sig set og hørt. Derfor er der afsat tid til at tale om dine ønsker, forventninger og eventuelle bekymringer. Hvis en behandling ikke vurderes at være den rigtige for dig, får du det at vide – også selvom det betyder, at behandlingen ikke gennemføres.

Om klinikken

Klinik Jeunesse er en kosmetisk klinik og hudplejeklinik i hjertet af Ringsted. Klinikken er skabt med ønsket om at tilbyde professionelle behandlinger i omgivelser, hvor der er plads til ro, nærvær og en ærlig samtale.

Her er der ikke én løsning, der passer til alle. Hver behandling tager udgangspunkt i dig, din anatomi, din hud og dine ønsker. Du får en grundig vurdering og realistisk vejledning, så du kan træffe et trygt og velinformeret valg.

Klinikken tilbyder behandling med botulinumtoksin, filler og skinbooster samt microneedling, kemiske peelinger og professionelle ansigtsbehandlinger med Dermalogica. Fælles for behandlingerne er ønsket om velplejet hud, harmoniske resultater og et udtryk, der stadig føles som dig.

Mød Louise klinikejer, og autoriseret sygeplejerske.

Mit navn er Louise, og jeg er autoriseret sygeplejerske, klinikejer og den faste behandler hos Klinik Jeunesse.

Jeg har skabt klinikken ud fra et ønske om at forene min sundhedsfaglige baggrund med min interesse for hud, æstetik og naturlige resultater. For mig handler en god behandling ikke om at ændre et menneske, men om at lytte, vejlede ærligt og skabe en løsning, der passer til den enkelte.

Når du kommer i klinikken, møder du mig gennem hele dit forløb. Det giver kontinuitet og mulighed for at lære dig, din hud og dine ønsker at kende. Jeg lægger vægt på grundighed, ro og på, at du aldrig skal føle dig presset til en behandling.

De lægeforbeholdte kosmetiske behandlinger udføres inden for klinikkens registrering og under delegation fra klinikkens ansvarlige læge, Hans Henrik Steenfos.

Mød klinikkens ansvarlige læge

Hans Henrik Steenfos er speciallæge i plastikkirurgi og ansvarlig læge for Klinik Jeunesse. Han blev uddannet læge i 1982 og speciallæge i plastikkirurgi i 1992. Han har tidligere været overlæge på en plastikkirurgisk afdeling.

Hans Henrik har mange års erfaring inden for både rekonstruktiv og kosmetisk plastikkirurgi og har videreuddannet sig gennem internationale kurser samt på hospitaler i Göteborg og København. Han har desuden omfattende forskningserfaring og opnåede i 1992 en medicinsk doktorgrad på baggrund af sin afhandling om sårheling. Han er medlem af Den Almindelige Danske Lægeforening og relevante plastikkirurgiske selskaber.

Mød Bronco, vores firbenede kollega

Når du besøger Klinik Jeunesse, kan du være heldig at møde Bronco, som indimellem er med Louise på arbejde og derfor opholder sig i klinikken.

Bronco kommer ikke med ind i behandlerrummet, og hans tilstedeværelse i klinikken er godkendt af lægen.

Vi ved samtidig, at ikke alle er lige trygge ved hunde – og det har vi selvfølgelig fuld forståelse for. Hvis du ønsker, at Bronco ikke er i klinikken, når du kommer til din behandling, kan jeg lukke ham ind i baglokalet.

Du kan blot skrive det i din mail, tilføje en kommentar når du booker din tid, eller ringe og tale med Louise. Så sørger vi for, at dit besøg bliver rart og trygt for dig.