Botulinumtoksin
Et mere afslappet udtryk med respekt for din mimik
Botulinumtoksin kan blødgøre mimiske linjer og skabe et mere udhvilet og harmonisk udtryk. Behandlingen tilpasses altid individuelt, så resultatet passer til dit ansigt og dine ønsker.
Hvad er botulinumtoksin?
Botulinumtoksin type A er et receptpligtigt lægemiddel, der midlertidigt dæmper signalet mellem nerve og muskel. Når aktiviteten i en udvalgt muskel reduceres, bliver huden over musklen mindre foldet, og mimiske linjer kan fremstå blødere.
Behandlingen ændrer ikke hudens kvalitet og fylder ikke rynker ud. Den virker på muskelaktiviteten og egner sig derfor især til dynamiske linjer – linjer, der opstår ved bevægelse.
Forundersøgelse og betænkningstid
Før din første behandling skal du have en lovpligtig forundersøgelse hos klinikkens ansvarlige læge. Hos Klinik Jeunesse foregår den som en videokonsultation, hvor du møder op i klinikken på den bookede tid, og vi sammen etablerer kontakt til lægen.
Du modtager mundtlig og skriftlig information om behandlingen, forventet effekt, mulige bivirkninger og komplikationer. Herefter gælder mindst to dages betænkningstid, før den første behandling i forløbet kan udføres.
Sådan foregår behandlingen
Selve behandlingen tager som regel kort tid. Stikkene kan mærkes, men opleves af de fleste som kortvarige.
1.
Dine ønsker og relevante helbredsoplysninger gennemgås.
2.
Ansigtets mimik og de ønskede behandlingsområder vurderes.
3.
Der tages kliniske billeder som en del af journalføringen.
4.
Området afrenses, og lægemidlet gives med små stik i de udvalgte muskler.
5.
Du får mundtlig og skriftlig vejledning om tiden efter behandlingen.
Hvilke områder kan behandles?
Efter en individuel vurdering kan botulinumtoksin blandt andet anvendes ved:
- Bekymringsrynken mellem brynene
- Vandrette linjer i panden
- Smilerynker omkring øjnene
- Brynløft
- Udvalgte linjer omkring næse og mund
- Spændt kæbemuskulatur og markant masseter
- Hage og udvalgte områder omkring underansigtet
- Platysma og kæbelinje, når det er fagligt relevant
- Øget svedtendens, eksempelvis i armhulerne
Individuel vurdering
Ikke alle områder eller ønsker egner sig til behandling. Den konkrete plan fastlægges ud fra din anatomi, muskelaktivitet, sygehistorie og forventninger.
Resultat og holdbarhed
De første forandringer ses typisk efter 3–7 dage. Effekten udvikler sig gradvist, og det endelige resultat vurderes som regel efter cirka 14 dage. Holdbarheden er individuel, men er ofte omkring 3–4 måneder. Muskelaktiviteten vender gradvist tilbage, og behandlingen kan gentages efter en ny faglig vurdering.
Efter behandlingen
Undgå at massere eller trykke unødigt på de behandlede områder samme dag.
Undgå hård fysisk træning, sauna og kraftig varme resten af dagen.
Følg altid den individuelle vejledning, du får i klinikken.
Kontakt klinikken, hvis du oplever symptomer, du er utryg ved.
Bivirkninger og mulige komplikationer
Kortvarig rødme, ømhed, hævelse, små blå mærker eller hovedpine kan forekomme. Der kan også opstå midlertidig asymmetri eller påvirkning af nærliggende muskler, eksempelvis et sænket øjenlåg eller bryn. Allergiske reaktioner og andre alvorlige komplikationer er sjældne. Du får mere udførlig information ved forundersøgelsen, og du skal kontakte klinikken ved uventede eller bekymrende symptomer.
Hvem kan ikke behandles?
Behandlingen udføres ikke på personer under 18 år. Behandlingen kan desuden være uegnet ved blandt andet graviditet eller amning, infektion i behandlingsområdet, visse Neuromuskulære sygdomme, allergi over for indholdsstoffer eller brug af bestemte lægemidler. Den endelige vurdering foretages individuelt.
FAQ om botulinumtoksin
Kommer jeg til at se frossen ud?
Målet er et naturligt og afbalanceret resultat. Hvor meget bevægelse der bevares, afhænger af din anatomi, dosis og den behandlingsplan, vi aftaler.
Gør behandlingen ondt?
Du mærker små, korte stik. De fleste oplever behandlingen som hurtigt overstået.
Kan resultatet ses med det samme?
Nej. Effekten kommer gradvist og vurderes først endeligt efter cirka 14 dage.
Er resultatet permanent?
Nej. Effekten er midlertidig, og muskelaktiviteten vender gradvist tilbage.
